| Etik
& værdier Som professionel coach er grundlaget og etikken for samarbejdet
væsentligt. Læs her om de værdier og etiske grundprincipper, vi arbejder ud fra:
Troværdighed
og tryghed
En af vores vigtigeste værdier i virket som coach er vores troværdighed og vores ønske
om at sikre dig tryghed ved, at vi når de resultater, vi sammen aftaler. Derfor er det
ufravigeligt sådan, at hvis det i et coachingforløb (oftest ud fra første session)
vurderes, at din coach ikke kan hjælpe dig, vil du uden beregning blive anbefalet at
standse forløbet. Vi coacher dig kun, hvis vi ved, vi kan hjælpe dig.
Tavshedspligt
Som coach har vi 100% tavshedspligt. Alt hvad, der siges og gøres, i vores samarbejde, er
fortroligt.
Realisme
De mål vi samarbejder om skal være realistiske. Alt er ikke muligt og det giver ingen
mening at være naive. At sætte sig et mål, som ikke på nogen måde kan realiseres er
spild af liv, penge og ressourcer. Med andre ord: Vi arbejder altid med realisme,
konsekvens-bevidsthed og alternativer, som rygraden i vores coaching.
Respekt
Din coach anerkender og respekterer fuldt ud den virkelighedsopfattelse, du har. Vi har
alle forskellige modeller af verdenen, og man kan sige at
sandheden er mangfoldig. Din model er således sandheden for dig.
Og det respekterer din coach.
Troen
på dit potentiale
Som coaches er vi overbeviste om, at alle sunde og raske mennesker allerede har de
egenskaber og kvaliteter, der er nødvendige for, at de kan få opfyldt deres mål. Du vil
derfor ikke få gode råd fra din coach. Din coach er ikke din rådgiver, men
netop din coach. Den væsentligste opgave som din coach er således, at hjælpe dig til at
få adgang til dine egne potentialer.
Partnerskabet
Din coach oplever og praktiserer sin coaching som et ligeværdigt partnerskab, hvor vi
begge bidrager til processen til gavn for din målopfyldelse. I det partnerskab
er ærlighed og tillid helt afgørende - begge veje.
Kommitment
og motivation
Tanker, der ikke resulterer i handling, forbliver en drøm. Du må derfor forvente og
ønske forandring på de områder, du vælger at blive coachet på. Hvis ikke motivationen
er tilstede skabes ingen forandring. Du kan derfor også forvente, at såfremt din
motivation er for lav, vil din coach afbryde eller udsætte forløbet eller ændre forkus,
så det er selve motivationen, der bliver tema for coaching-forløbet.
Du
blivet taget alvorligt
Fokus er på din agenda: Det er dig som vil noget! Alt, hvad der
fokuseres på under hele forløbet er dig! Det er det, du betaler for, og det er
det, coaching handler om.
Hvad
kan man ikke blive coachet i?
Coaching er ikke terapi, men et effektivt værktøj, der er rettet mod nutiden og
fremtidige mål. Coaching sammensætter det bedste fra psykologiens verden sammen med
menneskekundskab, dokumenterede værktøjer og tilbyder dig en effektiv vej til det liv,
du ønsker.
Alvorlige psykiske lidelser, psykisk sygdom, selvmordstanker, medicin-involverende
behandling, fysiske kroniske lidelser, psykoser etc. kan ikke behandles med coaching. I
sådanne tilfælde henvises du til læge, psykolog eller anden relevant behandling.
Din coach forholder sig heller ikke til dig ud fra en position som ekspert, autoritet
eller helbreder. Kernen i coaching er, at finde ressourcer, potentialer og svar i dig
selv. |